Væk med alle fordome om det at være psykisk syg.: ny mobil

Er det noget du kender

1. Du kommentere solnedgange med at den ville være pænere med 10% mere

magenta og en højere opløsning.

2. Når nogen fortæller dig om et godt program, bliver du skuffet, når du

finder ud af at det er et fjernsynsprogram.

3. Du bliver forvirret når du kører rundt i gaderne fordi de gadenavnene

ikke starter med www.

4. Når du begynder at bruge sætninger som: skal.spise-mad.nu@hjemme.dk

5. Du pjækker fra arbejde fordi du har fundet en ny fed hjemmeside.

6. Dine fingre holder op med at bevæge sig, fordi du har været online i 36

timer i træk.

7. Din internetudbyder ringer og spørge om ikke du har lyst til at prøve en

opkobling hos en anden udbyder, da dit internetforbrug overstiger 300 timer

om måneden.

8. Dit skrivebord falder sammen på grund af vægten fra dit ekstraudstyr til

din computer.

9. Du prøver at lukke vinduet ved at trykke ALT+F4 på dit tastatur.

10. Du bruger chatudtryk i daglig tale. I stedet for at grine siger du f.

eks *LOL* eller *GGG*.

De 10 sikreste tegn på, at du bruger for megen tid på

Usenet.snak.vittigheder Kan efter ønske byttes ud med Facebook, Blog eller

dit favorit chatsted.

10 Din Internet-udbyder ringer til dig for at få teknisk support.

9 En eller anden fortæller dig en vittighed, og du svarer "LOL!"

8 Du drømmer om de andre på den kanal du normalt hænger på.

7 Du er nødt til at scrolle for at se hele din popup menu.

6 Du konstaterer at du er ude af stand til at skrive en hel sætning, uden

forkortelser eller stavefejl, og selvfølgelig ikke anvender korrekt

tegnsætning.

5 Din ven Carsten fortæller dig noget sørgeligt, og du svarer "Ååååååh, ME

giver Carsten et knus!".

4 Du elsker med din kæreste, og kommer til at viske en andens nick.

3 Du tigger og beder dine venner om at komme på Internettet, "så I kan

snakke sammen".

2 Du har en Blog på din hjemmeside

1 Du grinede af denne liste.

Andre tegn på, at du bruger for megen tid på Facebook:

* ...du vil gerne møde en sød pige, og det første du gør er at tænde din

computer.

* ...du har en gang brugt en hel weekend på at arbejde med dine popup

menuer.

* ...du er en heteroseksuel fyr, men du har i mindst et tilfælde anvendt et

kvindeligt nick "bare for at lave skæg med de sexfikserede nørder"

* ...begreber som "takeover", "flood" og "nick collide" får dit hjerte til

at banke lidt hurtigere, og dine hænder til at ryste.

* ...du sætter en ære i at ændre dit "status" og din signatur hver dag.

* ...du har mere end 120 gb .wav filer

* ...du har fået installeret en ekstra telefonlinie, bare så du kan ringe

efter pizza.

* ...når folk ikke svarer dig omgående, regner du med at det nok er fordi de

lagger.

* ...du sender dine julekort pr. Internet e-mail.

* ...du midt i dine veer giver dig tid til at skrive at du er "away".

* ...din bil er forsynet med en nummerplade med dit nick.

* ...at du, når du lagger, er så hurtig til at skifte server, at du kan se

dit eget nick i kanalen op til tre gange.

* ...når du bliver sure på nogen udenfor Facebook, begynder at bombe deres

postkasse. Via postvæsenet.

* ...du ikke kender din kærestes rigtige navn, men kun hans/hendes nick.

* ... din familie logger sig på FACEBOOK fordi det er den eneste måde de kan

komme i kontakt med dig.

* ...du ærgrer dig over, at den idiot du lige har mødt ikke er på Facebook,

for så kunne du checke ham.

* ...du har brugt en smiley i et notat du lavede på arbejde.

* ...du i et øjebliks forvirring forsøger at give babysitteren OPS.

* ...du holder op med at anvende udtrykket "lige et øjeblik" og i stedet

anvender "BRB".

* ...du kender og regelmæssigt anvender mindst 10 forskellige Smileys.

* ...når nogen beder dig gentage hvad du lige har sagt, og du beder dem

scrolle tilbage.

* ...du sniger dig til at logge på Facebook, når din kæreste sover.

* ...du oplever en slem identitetskrise hvis dit nick er taget af en anden.

* ...du fortæller folk at du har været til fest, for at bortforklare dine

blodskudte øjne.

* ...du skifter nick så ofte, at du er nødt til at skrive "/me laver en

test" for at se hvem du er.

* ...du har været logget på mere end 10 kanaler på én gang.

* ...du har haft netsex med en BOT.

* ...hvis du tager en kopi af denne liste og sender til dine venner på

Facebook.

* ...hvis du begynder at surfe så snart der er mindre end 20 personer på den

kanal du er på.

* ...du skriver med den samme person i en kanal og i et privat chat på én

gang.

* ...du er logget på Facebook 24 timer i døgnet, for at forhindre andre i at

stjæle dit nick.

* ...du i øjeblikket leder efter et bestemt tegn på, at du er for meget på

Facebook, for at checke at denne liste er korrekt.

* ...din hund forlader dig.

* ...du overvejer at få en ekstra computer på toilettet, så du ikke går glip

af noget.

* ...din "/" tast er det første der bliver slidt op på dit keyboard.

* ...Facebook skærmbilledet er brændt fast i din skærm.

* ...din undulat er opkaldt efter en person på Facebook.

* ...du fortæller folk om en sjov hændelse på Facebook, og først bagefter

konstaterer at de ikke aner hvad Facebook er.

* ...du har et verdenskort på din væg over din monitor, med små mærker der

viser nicks på de folk du har talt med på Facebook, og hvor de bor.

* ...hvis du når du læser denne side er logget på Facebook med et nick der

indeholder ordet "AWAY".

* ...du ville ønske at denne liste ikke var så lang, fordi du sidder og er

nervøs for, at du går glip af noget vigtigt på Facebook medens du læser den.

* ...du helst ikke vil indtage for megen væske, fordi du ved at du kommer

til at gå på toilettet hurtigere end ellers.

* ...du opdager at dine forældre meldte dig savnet for en måned siden.

* ...du kender alle på den kanal du normalt er logget på.

* ...du nogensinde har brugt udtrykket "IRL".

* ...du lærer hurtiglæsning og 10-finger systemet, kun på grund af at du

blogger.

* ...du har mere end 100 "kendte venner" på din venneliste

* ...du præsenterer dig med "mit navn er [IRL navn] men mine venner kalder

mig [nick]".

* ...når du starter dagen med at gå på Facebook, fordi du godt kan vente med

at gå på toilettet.

* ...du møder en sød pige IRL og beder hende beskrive sig selv.

* ...du har været på TV eller i radioen for at fortælle om Facebook.

* ...hvis du - når du er i udlandet - bruger den første halve dag på at

finde en Internet-cafe. Og derefter halvdelen af de efterfølgende dage på

samme Internet-café - "bare for at holde kontakten". * ...du har læst hele

denne liste.

Rygere føler sig udstødt

Rygere føler sig behandlet som udstødte og fravælger fester og andre sociale begivenheder, viser ny undersøgelse

Det er langt fra alle danskere, der er begejstret for rygeloven.

Danske rygere føler sig nemlig endnu mere uden for fællesskabet, efter at deres muligheder for at nyde deres trang i det offentlige rum, er blevet begrænset.

Det konkluderer en helt ny undersøgelse udarbejdet for dem det hele handler om, nemlig Danmarks Rygerforening. Undersøgelsen viser, at effekten af antirygekampagnen har ført til, at rygerne føler sig ekstra udstødt.

59 procent af de adspurgte siger, at de føler sig 'ildeset', mens 39 procent føler sig 'tålt'. Ingen føler sig imidlertid 'velset'.

Rygerne undgår således i vidt omfang at være i røgfrie områder, såsom restauranter, caféer, sportsklubber, foreninger, frivillige hjælpeorganisationer, lufthavne og offentlige transportmidler.

Undersøgelsen konkluderer desuden, at rygerne føler sig dårligt behandlet, at de i første omgang har trukket sig væk fra det generelle sociale fællesskab og i stedet holder sig væk fra mange sociale sammenhænge.

Det er ikke oplyst, hvor mange rygere, der har medvirket i undersøgelsen.

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse?

Mindst 40.000 danskere er ramt af bipolar affektiv sindslidelse (herefter blot kaldet bipolar eller bipolar lidelse). Tidligere kaldte man sindslidelsen maniodepressiv psykose men man er gået væk fra denne betegnelse da man ikke behøver være psykotisk for at få diagnosen. I daglig tale omtales sindslidelsen dog stadig som maniodepression.Bipolar er en undergruppe i den type psykiske lidelser man kalder affektive lidelser. De affektive lidelser omhandler lidelser hvor sindsstemningen er forandret.Betegnelsen "bipolar" dækker over 2 poler = man bliver både manisk og depressiv. Den maniske fase dækker over at der bl.a. er fart over feltet, man er ekstremt oppe at køre og man er meget socialt anlagt mens den depressive fase dækker over ekstrem tristhed, træthed og isolation. Alle mennesker oplever humørsvingninger men ved den bipolare lidelse er der tale om at humørsvingningerne bliver ekstreme og overdrevne.Risikoen for at udvikle bipolar ligger på ca. 2-3 %. Sygdommen bryder oftest ud i den sene ungdom eller tidlige voksenalder og rammer lige mange mænd og kvinder. Bipolar lidelse er arvelig men der kan også være andre ting som kan spille ind. Som ved andre arvelige sygdomme betyder det ikke at man er garanteret at udvikle bipolar hvis man har familiemedlemmer som er syge.Bipolar har en selvmordsrisiko på 10-15 % og følges ofte af andre psykiske problemer som eksempelvis angst og misbrug af forskellig art. Det er en sygdom som er meget vigtig at behandle da der ellers er risiko for at der opstår hyppigere og voldsommere sygdomsepisoder. Desuden medfører sygdommen ofte store kon-sekvenser for den sygdomsramte med alvorlige økonomiske, arbejdsmæssige og sociale omkostninger.I dag deler man diagnosen op i 2 typer af bipolar lidelse: Type 1 og type 2. Type 1 er hvad man betragter som den klassiske form hvor man oplever manier og som regel også depressioner. Ved type 2 er der tale om en mildere udgave hvor man ikke får de store og voldsomme manier men kun de mildere hypomanier og depressioner.Hvad er mani?Den maniske fase findes i flere sværhedsgrader: Hypomani, moderat mani og svær mani. Generelt set kan en mani opstå meget pludseligt og udvikle sig enten over ganske få timer eller nogle uger.I den hypomane (let maniske) fase er den sindslidende mere aktiv, engageret og energisk end ellers. Samtidig er vedkommende mere optimistisk, udadvendt og taler mere. Dog kan der også være en øget tendens til irritabilitet. Mange med bipolar beskriver den hypomane tilstand som værende meget produktiv og på sin vis en god tilstand at være i.I en moderat manisk fase går symptomerne fra hypomani igen men i en mere udpræget grad. Derudover er den sindslidende ofte hyperaktiv, har gerne flere projekter i gang på samme tid, er rastløs og urolig og søvnbehovet er ofte meget nedsat. Ofte er der øget tankevirksomhed og tankeflugt hvor man pludselig taber tråden og hurtigt bliver distraheret. Nogen bliver mere indblandende og kan blive vred meget hurtigt hvis de "gode ideer" afvises. Den sindslidende er meget opstemt og har en meget forhøjet selvfølelse og nogen oplever en forhøjet seksuel lyst og/eller udvikler et stort pengeforbrug hvor han/hun ikke tænker over de efterfølgende konsekvenser. På samme måde begynder nogen at opføre sig uansvarligt og hensynsløst.I den svære maniske fase er symptomerne ekstremt udtalte: F.eks. sover den sindslidende ikke mere end 3-4 timer, farer rundt omkring, er ude af kontrol og har en følelse af at være uovervindelig. Der kan være voldsom angst og vedkommende kan virke truende, aggressiv og eksplosiv. I nogle tilfælde ser man at der kan opstå vrangforestillinger og hallucinationer.I meget sjældne tilfælde kan en mani medføre akut delirium som er en livsfarlig tilstand hvor man er meget urolig og rastløs, kropstemperaturen stiger og man mister meget væske. I værste fald kan tilstanden medføre at kredsløbet og hjertet står af.Samlet set oplever personen i en manisk episode ikke sine handlinger og opførsel som værende forkert eller sygelig. I øjeblikket virker handlingerne yderst fornuftige og det er først når episoden er ovre at den sindslidende indser hvad der er foregået.Hvad er depression?Ligesom den maniske fase kan den depressive fase inddeles i flere sværhedsgrader: Let, moderat og svær depression. På samme måde kan den depressive tilstand også udvikles over få timer eller over nogle uger.Ved en let depression er den sindslidendes humør præget af tristhed og træthed. Der kan være søvnforstyrrelser i mild grad og interessen for f.eks. hobbyer, studie eller arbejde kan være let nedsat. På dette stadie er de fleste stadig i stand til at opretholde studieaktivitet eller passe sit arbejde.Ved moderate depressioner bliver nedtryktheden, trætheden, søvnforstyrrelserne og interessetabet mere udtalt. Evnen til at koncentrere sig bliver voldsomt nedsat og lysten til at tage på arbejde eller i skole forsvinder. Nogen vælger at isolere sig hjemme fordi de ikke kan overskue at tage ud og være blandt andre mennesker men også fordi de ikke har energien til det. Ting der før vakte glæde har ikke længere samme virkning. Den sindslidende har ofte tanker om død og ulykke, nogen har selvmordstanker, bebrejder sig selv for alverdens ting, har skyldfølelse for ting der er sket og har en udtalt følelse af håbløshed samt mangel på selvtillid. Ligeledes er den seksuelle lyst også nedsat. Vedkommende har tendens til at græde meget men kan også være plaget af irritabilitet, vrede og angst. Ofte er appetitten nedsat men det modsatte hvor der trøstespises en del ses også.Ved den svære depression magter den sindslidende ikke at tage vare på sig selv og må ofte have hjælp til selv det mest basale. Nogen er decideret handlingslammede i en sådan grad at selv ansigtsmimikken lammes ligesom nogen stort set ophører med at spise og drikke. Der kan være voldsom hukommelses- og tænkebesvær. I nogen tilfælde opstår der også vrangforestillinger og hallucinationer ligesom der ved nogen er så stærke selvmordsimpulser at de forsøger at tage sit liv.Som ved de maniske faser kan den sindslidende have svært ved at se at han/hun er syg. Vedkommende kan mene at det er noget der skal klares på egen hånd uden hjælp på trods af hvor invaliderende tilstanden kan være.Hvad er en blandingstilstand?I blandingstilstanden kan der være symptomer fra både mani og depression på samme tid men tilstanden kan også bestå af lyn hurtige skift fra deprimeret til manisk og tilbage igen. Skiftene kan være fra time til time eller fra dag til dag. Da der er træk fra både de depressive og maniske faser samtidig betyder det at blandingstilstanden har en ret høj selvmordsrisiko. Den sindslidende kan f.eks. have selvmordstanker og være voldsomt nedtrykt men samtidig have masser af energi og være rastløs. Hvor man ved den depressive fase måske er så handlingslammet at man ikke har overskud til at udføre et selvmordsforsøg, vil man ved blandingstilstanden f.eks. have energien og overskuddet til at forsøge at tage sit liv.En blandingstilstand kan både optræde som en selvstændig sygdomsperiode men det kan også være en overgangsperiode fra en depression til en mani eller omvendt.Hvad er "rapid cycling" og cyklotymi?Rapid cycling stammer fra det amerikanske diagnosticeringssystem (DSM-IV) og dækker over at man svinger meget i sin bipolar lidelse eller har haft mere end 4 episoder på et år. Rapid cycling opstår i op til 20% af tilfældene men er hyppigst forekommende ved kvinder. Rapid cycling er meget vanskelig at behandle og nogen må helt opgive at finde arbejde pga. sygdommen. Cyklotymi er en mildere version af rapid cycling men stadig behandlingskrævende.

min foreløbige sidste indlægelse

Det hele kulminerede med at jeg efter 1 mdr. med fuld fart røg af i svinget og gemte mig for omverdenen med en masse mærkelige tanker og ville til sidst tage livet af mig selv.
På internettet på biblioteket i Kjellerup kom jeg i forbindelse med min dater der fik mig i forbindelse med det psykiatrisk hospital (Tak til min datter) der fik mig indlagt på psyktriask hospital, søndersøparken 3 sal.
Jeg husker ikke så meget af mit ophold på 3. etage kun meget søde sygeplejersker. Der bare var der og havde omsorg for mig, jeg fik desværre ikke sagt tak til dem, der være herved gjort.
Dagene gik med at kikke ind i vægen og tænke på selvmord. .En dag blev jeg flyttet ned på anden sal., og på grund af ovebelægning skulle jeg dele værelse med en anden, det var angst fremkaldene.
Jeg fik min medicin dag ud og dag ind og røg cigaretter og snakkede med mine med patienter. Det var på sin måde hyggeligt, så kom dagen til lægesamtale og lægen påstod, at vi havde talt sammen men det kunne jeg ikke huske, sørgeligt men sandt. Hun sagde det ikke var så sært sådan som jeg havde det ved indlæggelsen. Efterfølgende fik jeg lykke piller på stribe, men det var der ingen lykke ved .Den eneste udgang jeg havde,var med personalet i den lukkede have. Vældig sjov.Ha-ha
Den ene dag tog den anden, og jeg fik ledsaget udgang og senere udgang alene. Jeg var ikke meget for det, men jeg kom ud hver dag, og også hjem for at hente tøj. Jeg var nemlig blevet indlagt uden tid til at hente tøj også videre
Mine selvmords tanker blev minde og mindre, og det var jo godt. Men min diagnose var stadigvæk depression.
En dag kom jeg til læge samtale og det blev sådan at jeg skulle overflyttes til Døgnhus Viborg..
Jeg kendte godt døgnhuset på en måde, men det var som besøgene,og meget anderledes end Søndersøparken, for der er døren låst og meget personale til at passe på en og god tid til samtaler og det er dejligt.
Men jeg skulle derop, vel ankommet og en sygeplejerske fotalte mig om huset og hvad der skulle være min opgave i køkkenet, på sigt kom det til at køre godt. I begyndelsen var jeg meget utryg ved at være i døgnhuset, pga. af den åbne dør og personale jeg ikke kendte plus alt det andet i huset.
Ret hurtigt blev min diagnose lavet om til bipolar affektiv lidelse. Py ha, som dagene gik, fik jeg mere forståelse for min lidelse, jeg blev sat i behandling med forskellig medicin.
Samtale på samtale og der blev rusket godt og grundigt i mit liv. Vi snakkede om hvilke advarsel tegn der skulle lyttes til. Vi arbejdede næsten hver dag med det
Jeg begyndte på også at tage hjem, først få timer en aften, rydde lidt op derhjemme og siden overnatte lidt hjemme det gik som fod i hose, dejlig, så kom den dag jeg skulle udskives, men. Jeg fik lige en uge mere..og jeg fik startet i daghuset.
Hjemme var det ikke så let og angsten sled i mig. Distrikt sygeplejersken ville have mig indlagt, men jeg ville ikke, men hvis jeg havde vist hvilken smerte jeg skulle opleve ville jeg helt sikkert have ladt mig indlægge. Men det er altid lettere at være bagklog.
Børge Højlund Jensen

Hjælp til pårørende

Det er ikke let at være pårørende til en patient med depression eller bipolar affektiv lidelse. Det er mange gang frustrerende, hårdt og uforståeligt.
Her er en række gode råd om, hvordan du bedst klarer dig igennem situationen.
Sæt dig ind i sygdommen; du kan lettere forholde dig til et problem, hvis du har den fornødne viden. Her på hjemmesiden kan du læse om depression og bipolar affektiv lidelse. Du kan også rekvirere skriftligt materiale om sygdommene.
Det er vigtigt, at du får luft for dine følelser og frustrationer. Sørg for, at du har en person, som er villig til at lytte til dig. Har du ikke en sådan person ved hånden, kan du ringe til DepressionsLinien. Eller deltage i en af vores lokalgrupper for pårørende. Her kan du frit og anonymt tale med personer, som alle har haft depressionssygdommen tæt inde på livet.
Som pårørende til en patient med svær depression eller bipolar affektiv lidelse står du i en mentalt belastende situation. Derfor kan det være en god idé at tale med en psykolog. Han eller hun kan hjælpe dig til at se situationen i et nyt perspektiv og frigøre ny energi, så du lettere kan klare hverdagen.
Som pårørende til en alvorligt syg patient kan man få økonomisk støtte til psykologbehandling. Det er din læge, som vurderer, om du er berettiget til denne støtte.
Husk, at det er hverken barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen. Depression og bipolar affektiv lidelse er ikke ”nogens skyld” og har ingen simple psykologiske forklaringer.
Som pårørende kan man komme til et punkt, hvor man ikke længere er i stand til at hjælpe og støtte. Det er vigtigt at du passer på digselv og sætte dine egne grænser. Der er en fare for selv at blive syg, hvis ikke du som pårørende passer på dig selv. Og ingen vinder, ved at I begge bliver syge.
Brug dit nætværk – tal om det.
At være pårørende til en person med depression eller bipolar lidelse, kan være en svær udfordring, og det er som ofte endnu sværere, hvis du skal gå med det helt alene. Vores opfordring er derfor at du taler om det. Brug dit netværk i det omfang det er muligt. Eller kontakt foreningen og tal med os.

Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse

Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved udtalte, periodiske svingninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning. Sygdommen rammer ca. 2-3% af befolkningen og optræder lige hyppigt hos kvinder og mænd. Selv om symptomerne og sværhedsgrad varierer, er bipolar affektiv lidelse som regel forbundet med alvorlige sociale, arbejdsmæssige, økonomiske og/eller personlige konsekvenser, herunder en selvmordsrisiko på 10-15 %. Det er vigtigt, at sygdommen bliver erkendt og behandlet så tidligt som muligt, idet der ellers er risiko for forværring af tilstanden med hyppigere og sværere episoder.Diagnosen bipolar affektiv lidelseDiagnosen bipolar affektiv lidelse (i det følgende blot benævnt bipolar lidelse) har været anvendt herhjemme siden 1994, hvor WHOs klassifikationssystem, International Classification of Diseases, 10. udgave (ICD-10) blev indført som officielt diagnosesystem. Der er et vist overlap den mellem bipolare lidelse, og det man tidligere kaldte manio-depressiv psykose. En af forskellene er, at man i dag erkender, at bipolar lidelse kan optræde i såvel psykotiske som ikke-psykotiske former.For at opfylde kriterierne for bipolar lidelse i ICD-10 kræves mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Det er i dag almindeligt at skelne mellem to hovedtyper af bipolar lidelse:Bipolar lidelse type I er den klassiske form, hvor der i sygdomsforløbet optræder manier.Bipolar lidelse type II er en mildere variant, hvor sygdomsforløbet er kendetegnet ved hypomanier og depressioner. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige typer af sygdomsepisoder, der kan optræde ved bipolar lidelse.Fire forskellige slags sygdomsepisoderManiens kernesymptomer er unaturlig opstemthed og/eller voldsom vrede og irritabilitet. Den typiske maniske person tænker hurtigt, har mange ideer, taler meget, er ofte mere urolig og rastløs end normalt, ligesom selvfølelsen er forhøjet. Ofte ses tab af selvkontrol, der kan give sig udslag i hasarderet og hæmningsløs adfærd såsom urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel aktivitet. I de svære tilfælde af mani optræder af og til psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger (urokkelige overbevisninger som strider mod almindelig fornuft) eller hallucinationer (sanseoplevelse uden ydre stimulus).Hypomanien er en let form for mani, der er karakteriseret ved let opstemthed, øget energi, øget selvtillid og øget velvære. Ofte ses øget produktivitet, ligesom søvnbehovet kan være let nedsat. Tilstanden påvirker ikke altid funktionsniveauet, men vil ofte være påfaldende for omgivelserne. En hypomani kan hos nogle være forstadie til en mani, mens den hos andre pludselig kan slå over i en depressiv tilstand.Depression som led i bipolar lidelse er kendetegnet ved de samme symptomer som den unipolare depression (depressioner uden mani eller hypomani). Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst. Søvnen og appetitten er typisk forstyrret, ligesom der ofte ses vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, og ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer.Blandingstilstanden er kendetegnet ved, at maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem depressiv tilstand og manisk tilstand. En person kan fx inden for samme time svinge mellem tristhed og opstemthed eller mellem passivitet og overaktivitet. Kombinationen af depressive symptomer og øget energi/handlekraft gør, at tilstanden er forbundet med en høj selvmordsrisiko.Sygdommen begynder tidligt, men diagnosticeres ofte senere Bipolar lidelse begynder almindeligvis i den sene ungdom eller tidlige voksenalder, men gennemsnitligt går der 6-7 år fra de første symptomer eller sygdomsepisoder viser sig, til tilstanden erkendes og diagnosticeres. Flere undersøgelser peger på, at især hypomanier og blandingstilstande ofte overses, hvilket bl.a. resulterer i, at en del mennesker med bipolar lidelse fejlagtigt får diagnosen tilbagevendende depressionStor variation i sygdomsforløbetForløbet ved bipolar lidelse varierer meget fra person til person bl.a. med hensyn til episodernes antal, sværhedsgrad, varighed og art. Mellem sygdomsepisoderne er der ofte neutrale perioder af varierende længder dvs. fra uger til år eller årtier. En del mennesker oplever dog lettere depressive eller maniske symptomer uden for de egentlige episoder. Undersøgelser tyder på, at depressioner optræder tre gange hyppigere end manier hos mennesker med bipolar lidelse.Mens prognosen for den enkelte sygdomsepisode er relativ god, er prognosen på langt sigt uhyre varierende. Ud over relevant behandling har gode personlige ressourcer, stabil livsførelse og social støtte positiv indflydelse på forløbet, mens tilstedeværelsen af misbrug eller angstlidelser har tendens til at forværre prognosen.Genetiske forhold og stress har betydning for sygdommens udviklingEn almen accepteret forklaringsmodel for bipolar lidelse er den såkaldte stress-sårbarhedsmodel. Ifølge denne model er det særlige biologiske forhold, som til en vis grad er arveligt bestemte, der gør en person sårbar overfor forskellige former for stress. Er der bipolar lidelse blandt nærtbeslægtede, øges risikoen for at udvikle sygdommen med mindst en faktor 10 i forhold til befolkningen i almindelighed.Behandling af bipolar lidelseBehandlingen kan opdeles i behandling af den enkelte sygdomsepisode og i forebyggelse af nye episoder. Svære manier og svære depressioner kræver som regel indlæggelse på hospital. I såvel den akutte fase som i den forebyggende behandling spiller medicin en afgørende rolle.Ved mani og maniske blandingstilstande er lithium, forskellige typer af såkaldte antiepileptika og antipsykotika standardbehandling. Der er ofte behov for at supplere behandlingen med benzodiazepiner (Stesolid-lignende præparater).Behandlingen af depression som led i den bipolar lidelse adskiller sig fra almindelig depressionsbehandling, især pga. risikoen for udløsning af maniske symptomer ved anvendelse af antidepressiva. Antidepressiva kan og bør af og til anvendes, men bør altid kombineres med et lægemiddel, der kan beskytte mod mani fx lithium eller et antipsykotikum.Har en person to episoder eller mere inden for fem år anbefales en forebyggende medicinsk behandling, der fx kan bestå af lithium eller et antiepileptikum.Ofte er det relevant at kombinere den medicinske behandling med psykoedukation (dvs. en form for undervisning om sygdommen og dens behandling) og forskellige former for samtaleterapi. Generelt er det vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte patient, herunder de forskellige faser i sygdomsforløbet. Inddragelse af pårørende er desuden et væsentligt led i behandlingen.

Bipolar behandling

Medicin spiller i mange tilfælde en afgørende rolle ved behandling afsygdomsepisoderne og som forebyggende behandling. Forskellige former forpsykologisk og psykosocial behandling tilpasset de forskellige faser afsygdomsforløbet er også af væsentlig betydning i mange tilfælde. Inddragelsenaf pårørende er meget vigtig, men sker ikke altid i det omfang, der er behov fordet.Sygdommen sværhedsgrad Behandlingen af de lettere sygdomsepisoder og den forebyggende behandlingkan foregå hos praktiserende psykiater, i distriktspsykiatrien, i specialklinik ellerhos praktiserende læge. Ved manier, svære depressioner og svære blandingstilstandeer der ofte behov for indlæggelse og i særlig svære tilfælde kan det værenødvendigt at indlægge med tvang. Under indlæggelse er der fokus på denmedicinske behandling og forskellige former for støtte til planlægning ogstrukturering af dagen og regulering af aktivitetsniveauet.Medicin og ECT (elektrochokbehandling)Ved mani anvendes forskellige typer af såkaldte antiepileptika og antipsykotikasom standardbehandling. Ofte er der behov for at supplere behandlingen medberoligende medicin og sovemedicin.Behandlingen af bipolar depression adskiller sig fra almindelig depressionsbehandling, især pga. risikoen for udløsning af maniske symptomer ved anvendelse af antidepressiva.Antidepressiva anvendes af og til, men bør altid kombineres med et lægemiddel,der kan beskytte mod mani. Ved blandingstilstande anvendes især antiepileptika og de nyere antipsykotika. Ibehandlingen af svære depressioner - og af og til også af svære manier kanbehandling med ECT komme på tale.Støttende samtaler og psykoterapiMange mennesker med bipolar lidelse kan drage nytte af støttende samtaler ellerpsykoterapi. Samtalebehandling kan foregå individuelt, med pårørende eller igruppe og tilpasses løbende de forskellige faser i sygdomsforløbet.I den depressive fase har den syge brug for støtte til håndtering af evt.selvmordstanker og til at holde fast i håbet om bedring. Et mål kan være atreducere adfærdsmønstre som inaktivitet, isolation og passivitet og at bryde dendepressive tænkning i konkrete situationer med henblik på at finde mererealistiske måder at tænke på. Ved lettere maniske symptomer kan behandlerenhjælpe med at begrænse stimuli og aktivitetsniveauet.I forbindelse med hyppige skift mellem maniske og depressive symptomer somfx ved blandingstilstand, er det et mål at lære at regulere stimuli og aktivitetsniveauløbende.I den forebyggende behandling kan der være behov for hjælp til at håndterekognitive vanskeligheder og stabilisere daglige rutiner, sociale aktiviteter samtspise- og søvnmønster. På det følelsesmæssige plan kan behandleren hjælpe densygdomsramte med at lære at skelne mellem normale følelsesmæssige udsvingog symptomer, at forholde sig til oplevelser af stigmatisering og at bearbejde tab,krænkelser og nederlag, der typisk følger i kølvandet på sygdommen. Nogle harbrug for at hjælp til at arbejde med mere personlige vanskeligheder som nedsatselvværd, svingende selvfølelse, usikker identitet eller mellemmenneskeligevanskeligheder.Information og psykoedukationSåvel den syge som de pårørende har behov for løbende information og vejledningfor at finde ud af, hvordan de bedst kan håndtere sygdomsfaserne ogbidrage til at forebygge nye epsioder. Information om forhold som diagnose,symptomer, prognose, årsagsforhold, behandlings- og forebyggelsesmulighederanses i dag for at være et væsentligt element i en god behandling.Den mere systematiske form for undervisning og information om sygdommenkaldes psykoedukation og foregår i grupper med patienter og/eller pårørende

Mine personlige rettigheder

Mine personlige rettigheder
efter Dr. James Whitfield, MD

Jeg har adskillige valg i mit liv ud over den blotte overlevelse.
Jeg har ret til at afsløre og kende "mit indre barn".
Jeg har ret til sørge over det, jeg ikke fik, som jeg havde behov for, eller hvad jeg fik, som jeg ikke havde behov for eller ønskede.
Jeg har ret til følge mine egne værdier og standarder.
Jeg har ret til at kende og acceptere mit eget værdisystem som det mest passende for mig.
Jeg har ret til at sige NEJ til alt det, jeg ikke føler jeg er parat til; det jeg synes er utrygt eller overskrider mine grænser.
Jeg har ret til værdighed og respekt.
Jeg har ret til at tage beslutninger.
Jeg har ret til at bestemme og ære mine egne prioriteter.
Jeg har ret til at afbryde samtaler med mennesker, som får mig til at føle mig nedværdiget eller ydmyget.
Jeg har ret til IKKE at føle mig ansvarlig for andres følelser, adfærd, handlinger eller problemer.
Jeg har ret til at lave fejltagelser og til ikke at være perfekt.
Jeg har ret til at forvente ærlighed fra alle.
Jeg har ret til at have alle mine følelser.
Jeg har ret til at være vred på dem, jeg elsker.
Jeg har ret til at være mit unikke selv, uden at føle jeg ikke er god nok.
Jeg har ret til at føle angst og sige "Jeg er bange".
Jeg har ret til at opleve og derefter give slip på frygt, skyld og skam.
Jeg har ret til at tage beslutninger baseret på mine følelser, mine vurderinger eller hvilken som helst grund, jeg har til det.
Jeg har ret til at skifte mening når som helst.
Jeg har ret til at være lykkelig.
Jeg har ret til stabilitet - dvs "rødder" og stabile, sunde relationer, jeg selv vælger.
Jeg har ret til mit eget personlige "rum" og den tid, jeg har brug for.
Der er ingen grund til at smile, når jeg gryder.
Det er OK at slappe af, at lege og være pjanket.
Jeg har ret til at være fleksibel og have det behageligt med det.
Jeg har ret til at forandre og udvikle mig.
Jeg har ret til at være åben overfor at forbedre mine kommunikationsevner, så jeg kan blive forstået.
Jeg har ret til at få venner, og have det behageligt sammen med andre.
Jeg har ret til at være i et ikke-voldeligt miljø.
Jeg kan godt være sundere end dem, omkring mig.
Jeg kan passe på mig selv lige meget hvad.
Jeg har ret til at sørge over virkelige tab eller truslen om tab.
Jeg har ret til at have tillid til dem, der har fortjent min tillid.
Jeg har ret til at tilgive andre og at tilgive mig selv.
Jeg har til at give og modtage ubetinget kærlighed.

er det noget du kender

1. Du kommentere solnedgange med at den ville være pænere med 10% mere magenta og en højere opløsning. 2. Når nogen fortæller dig om et godt program, bliver du skuffet, når du finder ud af at det er et fjernsynsprogram. 3. Du bliver forvirret når du kører rundt i gaderne fordi de gadenavnene ikke starter med www. 4. Når du begynder at bruge sætninger som: skal.spise-mad.nu@hjemme.dk 5. Du pjækker fra arbejde fordi du har fundet en ny fed hjemmeside. 6. Dine fingre holder op med at bevæge sig, fordi du har været online i 36 timer i træk. 7. Din internetudbyder ringer og spørge om ikke du har lyst til at prøve en opkobling hos en anden udbyder, da dit internetforbrug overstiger 300 timer om måneden. 8. Dit skrivebord falder sammen på grund af vægten fra dit ekstraudstyr til din computer. 9. Du prøver at lukke vinduet ved at trykke ALT+F4 på dit tastatur. 10. Du bruger chatudtryk i daglig tale. I stedet for at grine siger du f. eks *LOL* eller *GGG*. De 10 sikreste tegn på, at du bruger for megen tid på Usenet.snak.vittigheder Kan efter ønske byttes ud med Facebook, Blog eller dit favorit chatsted. 10 Din Internet-udbyder ringer til dig for at få teknisk support. 9 En eller anden fortæller dig en vittighed, og du svarer "LOL!" 8 Du drømmer om de andre på den kanal du normalt hænger på. 7 Du er nødt til at scrolle for at se hele din popup menu. 6 Du konstaterer at du er ude af stand til at skrive en hel sætning, uden forkortelser eller stavefejl, og selvfølgelig ikke anvender korrekt tegnsætning. 5 Din ven Carsten fortæller dig noget sørgeligt, og du svarer "Ååååååh, ME giver Carsten et knus!". 4 Du elsker med din kæreste, og kommer til at viske en andens nick. 3 Du tigger og beder dine venner om at komme på Internettet, "så I kan snakke sammen". 2 Du har en Blog på din hjemmeside 1 Du grinede af denne liste. Andre tegn på, at du bruger for megen tid på Facebook: * ...du vil gerne møde en sød pige, og det første du gør er at tænde din computer. * ...du har en gang brugt en hel weekend på at arbejde med dine popup menuer. * ...du er en heteroseksuel fyr, men du har i mindst et tilfælde anvendt et kvindeligt nick "bare for at lave skæg med de sexfikserede nørder" * ...begreber som "takeover", "flood" og "nick collide" får dit hjerte til at banke lidt hurtigere, og dine hænder til at ryste. * ...du sætter en ære i at ændre dit "status" og din signatur hver dag. * ...du har mere end 120 gb .wav filer * ...du har fået installeret en ekstra telefonlinie, bare så du kan ringe efter pizza. * ...når folk ikke svarer dig omgående, regner du med at det nok er fordi de lagger. * ...du sender dine julekort pr. Internet e-mail. * ...du midt i dine veer giver dig tid til at skrive at du er "away". * ...din bil er forsynet med en nummerplade med dit nick. * ...at du, når du lagger, er så hurtig til at skifte server, at du kan se dit eget nick i kanalen op til tre gange. * ...når du bliver sure på nogen udenfor Facebook, begynder at bombe deres postkasse. Via postvæsenet. * ...du ikke kender din kærestes rigtige navn, men kun hans/hendes nick. * ... din familie logger sig på FACEBOOK fordi det er den eneste måde de kan komme i kontakt med dig. * ...du ærgrer dig over, at den idiot du lige har mødt ikke er på Facebook, for så kunne du checke ham. * ...du har brugt en smiley i et notat du lavede på arbejde. * ...du i et øjebliks forvirring forsøger at give babysitteren OPS. * ...du holder op med at anvende udtrykket "lige et øjeblik" og i stedet anvender "BRB". * ...du kender og regelmæssigt anvender mindst 10 forskellige Smileys. * ...når nogen beder dig gentage hvad du lige har sagt, og du beder dem scrolle tilbage. * ...du sniger dig til at logge på Facebook, når din kæreste sover. * ...du oplever en slem identitetskrise hvis dit nick er taget af en anden. * ...du fortæller folk at du har været til fest, for at bortforklare dine blodskudte øjne. * ...du skifter nick så ofte, at du er nødt til at skrive "/me laver en test" for at se hvem du er. * ...du har været logget på mere end 10 kanaler på én gang. * ...du har haft netsex med en BOT. * ...hvis du tager en kopi af denne liste og sender til dine venner på Facebook. * ...hvis du begynder at surfe så snart der er mindre end 20 personer på den kanal du er på. * ...du skriver med den samme person i en kanal og i et privat chat på én gang. * ...du er logget på Facebook 24 timer i døgnet, for at forhindre andre i at stjæle dit nick. * ...du i øjeblikket leder efter et bestemt tegn på, at du er for meget på Facebook, for at checke at denne liste er korrekt. * ...din hund forlader dig. * ...du overvejer at få en ekstra computer på toilettet, så du ikke går glip af noget. * ...din "/" tast er det første der bliver slidt op på dit keyboard. * ...Facebook skærmbilledet er brændt fast i din skærm. * ...din undulat er opkaldt efter en person på Facebook. * ...du fortæller folk om en sjov hændelse på Facebook, og først bagefter konstaterer at de ikke aner hvad Facebook er. * ...du har et verdenskort på din væg over din monitor, med små mærker der viser nicks på de folk du har talt med på Facebook, og hvor de bor. * ...hvis du når du læser denne side er logget på Facebook med et nick der indeholder ordet "AWAY". * ...du ville ønske at denne liste ikke var så lang, fordi du sidder og er nervøs for, at du går glip af noget vigtigt på Facebook medens du læser den. * ...du helst ikke vil indtage for megen væske, fordi du ved at du kommer til at gå på toilettet hurtigere end ellers. * ...du opdager at dine forældre meldte dig savnet for en måned siden. * ...du kender alle på den kanal du normalt er logget på. * ...du nogensinde har brugt udtrykket "IRL". * ...du lærer hurtiglæsning og 10-finger systemet, kun på grund af at du blogger. * ...du har mere end 100 "kendte venner" på din venneliste * ...du præsenterer dig med "mit navn er [IRL navn] men mine venner kalder mig [nick]". * ...når du starter dagen med at gå på Facebook, fordi du godt kan vente med at gå på toilettet. * ...du møder en sød pige IRL og beder hende beskrive sig selv. * ...du har været på TV eller i radioen for at fortælle om Facebook. * ...hvis du - når du er i udlandet - bruger den første halve dag på at finde en Internet-cafe. Og derefter halvdelen af de efterfølgende dage på samme Internet-café - "bare for at holde kontakten". * ...du har læst hele denne liste.

Hvad er en blandingstilstand?

I blandingstilstanden kan der være symptomer fra både mani og depression på samme tid men tilstanden kan også bestå af lyn hurtige skift fra deprimeret til manisk og tilbage igen. Skiftene kan være fra time til time eller fra dag til dag. Da der er træk fra både de depressive og maniske faser samtidig betyder det at blandingstilstanden har en ret høj selvmordsrisiko. Den sindslidende kan f.eks. have selvmordstanker og være voldsomt nedtrykt men samtidig have masser af energi og være rastløs. Hvor man ved den depressive fase måske er så handlingslammet at man ikke har overskud til at udføre et selvmordsforsøg, vil man ved blandingstilstanden f.eks. have energien og overskuddet til at forsøge at tage sit liv.

En blandingstilstand kan både optræde som en selvstændig sygdomsperiode men det kan også være en overgangsperiode fra en depression til en mani eller omvendt.

6. oktober 2011

ny mobil

Ingen kommentarer :