I dag læste jeg en del papir om handikappede og vel. men der var intet om hvordan man inddrager udsatte gruppe i demokratiet og får den ind i den demokratiske proces.

Sind

jeg var i dag forbi fristædet talte med formanden af sind her Viborg fik en del papirer jeg skal læse. jeg er næstformand.

Sladder

Mit navn er SLADDER Jeg har ingen respekt for retfærdighed Jeg lemlæster uden at dræbe Jeg bryder hjerter og ødelægge liv Jeg er snu og ondskabsfuld og samler kræfter med alderen ... ... Jo mere jeg er citeret jo mere bliver jeg troet Mine ofre er hjælpeløse. De kan ikke beskytte sig mod mig, fordi jeg har intet navn og ingen ansigt. At spore mig ned er umuligt, jo mere du forsøger, jo mere undvigende jeg bliver. Jeg er ikke nogens ven. Når jeg pletter et ry, er det aldrig det samme. Jeg vælter regeringer, ødelægger venskaber og vrager ægteskaber. Jeg ødelægge karrierer og forårsager søvnløse nætter, hjertesorg og fordøjelsesbesvær. Jeg får uskyldige mennesker til at græde ned i deres puder om aftenen. Selv mit navn hvæser. Jeg hedder SLADDER. Jeg laver overskrifter og hjertesorger. Før du gentager en historie, så spørg dig selv: Er det sandt? Du ved, at det er sikkert? Er det uskadeligt? Er det nødvendigt? Hvis du ikke havde hørt det, ville det så have kommet dig ved? Hvis ikke, skal du ikke sige eller fortælle det videre. (prøv af spørg de mennesker der fortæller en historie om det er noget de har hørt eller om det er noget de ved med sikkerhed) rigtig sjovt af se hvor sure de bliver når det kun er noget de har hørt. SLADDER hører ingen steder hjemme, vi er voksne og burde kunne omgås andre voksne med respekt for deres meningen, væremåder, deres person. VI er heldigvis ikke alle ens, respekter det.

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse?

Mindst 40.000 danskere er ramt af bipolar affektiv sindslidelse (herefter blot kaldet bipolar eller bipolar li­delse). Tidligere kaldte man sindslidelsen maniodepressiv psykose men man er gået væk fra denne beteg­nelse da man ikke behøver være psykotisk for at få diagnosen. I daglig tale omtales sindslidelsen dog stadig som maniodepression.Bipolar er en undergruppe i den type psykiske lidelser man kalder affektive lidelser. De affektive lidelser om­handler lidelser hvor sindsstemningen er forandret.Betegnelsen "bipolar" dækker over 2 poler = man bliver både manisk og depressiv. Den maniske fase dæk­ker over at der bl.a. er fart over feltet, man er ekstremt oppe at køre og man er meget socialt anlagt mens den depressive fase dækker over ekstrem tristhed, træthed og isolation. Alle mennesker oplever humør­svingninger men ved den bipolare lidelse er der tale om at humørsvingningerne bliver ekstreme og over­drevne.Risikoen for at udvikle bipolar ligger på ca. 2-3 %. Sygdommen bryder oftest ud i den sene ungdom eller tidlige voksenalder og rammer lige mange mænd og kvinder. Bipolar lidelse er arvelig men der kan også være andre ting som kan spille ind. Som ved andre arvelige sygdomme betyder det ikke at man er garante­ret at udvikle bipolar hvis man har familiemedlemmer som er syge.Bipolar har en selvmordsrisiko på 10-15 % og følges ofte af andre psykiske problemer som eksempelvis angst og misbrug af forskellig art. Det er en sygdom som er meget vigtig at behandle da der ellers er risiko for at der opstår hyppigere og voldsommere sygdomsepisoder. Desuden medfører sygdommen ofte store kon-sekvenser for den sygdomsramte med alvorlige økonomiske, arbejdsmæssige og sociale omkostninger.I dag deler man diagnosen op i 2 typer af bipolar lidelse: Type 1 og type 2. Type 1 er hvad man betragter som den klassiske form hvor man oplever manier og som regel også depressioner. Ved type 2 er der tale om en mildere udgave hvor man ikke får de store og voldsomme manier men kun de mildere hypomanier og depressioner. Hvad er mani? Den maniske fase findes i flere sværhedsgrader: Hypomani, moderat mani og svær mani. Generelt set kan en mani opstå meget pludseligt og udvikle sig enten over ganske få timer eller nogle uger.I den hypomane (let maniske) fase er den sindslidende mere aktiv, engageret og energisk end ellers. Samti­dig er vedkommende mere optimistisk, udadvendt og taler mere. Dog kan der også være en øget tendens til irritabilitet. Mange med bipolar beskriver den hypomane tilstand som værende meget produktiv og på sin vis en god tilstand at være i.I en moderat manisk fase går symptomerne fra hypomani igen men i en mere udpræget grad. Derudover er den sindslidende ofte hyperaktiv, har gerne flere projekter i gang på samme tid, er rastløs og urolig og søvn­behovet er ofte meget nedsat. Ofte er der øget tankevirksomhed og tankeflugt hvor man pludselig taber trå­den og hurtigt bliver distraheret. Nogen bliver mere indblandende og kan blive vred meget hurtigt hvis de "gode ideer" afvises. Den sindslidende er meget opstemt og har en meget forhøjet selvfølelse og nogen oplever en forhøjet seksuel lyst og/eller udvikler et stort pengeforbrug hvor han/hun ikke tænker over de efterfølgende konsekvenser. På samme måde begynder nogen at opføre sig uansvarligt og hensynsløst.I den svære maniske fase er symptomerne ekstremt udtalte: F.eks. sover den sindslidende ikke mere end 3-4 timer, farer rundt omkring, er ude af kontrol og har en følelse af at være uovervindelig. Der kan være vold­som angst og vedkommende kan virke truende, aggressiv og eksplosiv. I nogle tilfælde ser man at der kan opstå vrangforestillinger og hallucinationer.I meget sjældne tilfælde kan en mani medføre akut delirium som er en livsfarlig tilstand hvor man er meget urolig og rastløs, kropstemperaturen stiger og man mister meget væske. I værste fald kan tilstanden medføre at kredsløbet og hjertet står af.Samlet set oplever personen i en manisk episode ikke sine handlinger og opførsel som værende forkert eller sygelig. I øjeblikket virker handlingerne yderst fornuftige og det er først når episoden er ovre at den sindsli­dende indser hvad der er foregået. Hvad er depression? Ligesom den maniske fase kan den depressive fase inddeles i flere sværhedsgrader: Let, moderat og svær depression. På samme måde kan den depressive tilstand også udvikles over få timer eller over nogle uger.Ved en let depression er den sindslidendes humør præget af tristhed og træthed. Der kan være søvnforstyr­relser i mild grad og interessen for f.eks. hobbyer, studie eller arbejde kan være let nedsat. På dette stadie er de fleste stadig i stand til at opretholde studieaktivitet eller passe sit arbejde.Ved moderate depressioner bliver nedtryktheden, trætheden, søvnforstyrrelserne og interessetabet mere udtalt. Evnen til at koncentrere sig bliver voldsomt nedsat og lysten til at tage på arbejde eller i skole forsvin­der. Nogen vælger at isolere sig hjemme fordi de ikke kan overskue at tage ud og være blandt andre men­nesker men også fordi de ikke har energien til det. Ting der før vakte glæde har ikke længere samme virk­ning. Den sindslidende har ofte tanker om død og ulykke, nogen har selvmordstanker, bebrejder sig selv for alverdens ting, har skyldfølelse for ting der er sket og har en udtalt følelse af håbløshed samt mangel på selvtillid. Ligeledes er den seksuelle lyst også nedsat. Vedkommende har tendens til at græde meget men kan også være plaget af irritabilitet, vrede og angst. Ofte er appetitten nedsat men det modsatte hvor der trøstespises en del ses også.Ved den svære depression magter den sindslidende ikke at tage vare på sig selv og må ofte have hjælp til selv det mest basale. Nogen er decideret handlingslammede i en sådan grad at selv ansigtsmimikken lam­mes ligesom nogen stort set ophører med at spise og drikke. Der kan være voldsom hukommelses- og tæn­kebesvær. I nogen tilfælde opstår der også vrangforestillinger og hallucinationer ligesom der ved nogen er så stærke selvmordsimpulser at de forsøger at tage sit liv.Som ved de maniske faser kan den sindslidende have svært ved at se at han/hun er syg. Vedkommende kan mene at det er noget der skal klares på egen hånd uden hjælp på trods af hvor invaliderende tilstanden kan være. Hvad er en blandingstilstand? I blandingstilstanden kan der være symptomer fra både mani og depression på samme tid men tilstanden kan også bestå af lyn hurtige skift fra deprimeret til manisk og tilbage igen. Skiftene kan være fra time til time eller fra dag til dag. Da der er træk fra både de depressive og maniske faser samtidig betyder det at blan­dingstilstanden har en ret høj selvmordsrisiko. Den sindslidende kan f.eks. have selvmordstanker og være voldsomt nedtrykt men samtidig have masser af energi og være rastløs. Hvor man ved den depressive fase måske er så handlingslammet at man ikke har overskud til at udføre et selvmordsforsøg, vil man ved blan­dingstilstanden f.eks. have energien og overskuddet til at forsøge at tage sit liv.En blandingstilstand kan både optræde som en selvstændig sygdomsperiode men det kan også være en overgangsperiode fra en depression til en mani eller omvendt. Hvad er "rapid cycling" og cyklotymi? Rapid cycling stammer fra det amerikanske diagnosticeringssystem (DSM-IV) og dækker over at man svin­ger meget i sin bipolar lidelse eller har haft mere end 4 episoder på et år. Rapid cycling opstår i op til 20% af tilfældene men er hyppigst forekommende ved kvinder. Rapid cycling er meget vanskelig at behandle og nogen må helt opgive at finde arbejde pga. sygdommen. Cyklotymi er en mildere version af rapid cycling men stadig behandlingskrævende.

Gad vide hvordan mit liv ville havde været

Gad vide hvordan mit liv ville havde været hvis og så frem psykiater og andre behandler havde spottet min bipolar lidelse for 30- 40 år siden og ikke bare sagt at det var min natur og jeg nok havde en skrøbelig sind. Tænker at jeg nok havde haft én bedre liv dengang. Nu har jeg været under behandling i en del år og det har gået uden at jeg behøvet at gemme mig fordi jeg ikke kunne holde livet ud, jeg ved godt at der har været op og nedture men ikke den målestok. Knus til jer alle.

Ruth slut

Pressemeddelse: Faderhuset nedlægges

Efter 12 års massiv mediedækning med deraf følgende smædekampagne og hadefulde beskyldninger og løgne, har menigheden Faderhuset, et godkendt trossamfund, besluttet at nedlægge sig selv. Det sker som følge af den seneste tids intensive, racistiske hadekampagne, som er sat i værk i forbindelse med, at Ruth Evensen stillede op med lokallisten Det Frie Lolland til kommunalvalget sammen med 9 andre kandidater, alle tilhørende menigheden Faderhuset.
En Facebook-gruppe med navnet ”Nej tak til Faderhuset på Lolland”, som spreder løgne og sladder om Faderhuset, har udviklet sig til en hadegruppe af hidtil usete dimensioner. Der skrives læserbreve, afholdes demonstrationer, folk der har med Faderhuset at gøre trues, der spredes løgne, virksomheder som har noget med Faderhuset at gøre chikaneres, der opfordres til at stoppe Faderhuset, at brænde personer på bålet osv. osv.
En lokal præst har fra prædikestolen talt negativt om Ruth Evensen, hvilket er indklaget for biskoppen.
En borgmesterkandidat samt flere andre lokalpolitikere har indtil for nylig været med i gruppen ”Nej tak til Faderhuset” vel at mærke uden at have noget som helst personligt kendskab til menigheden.
Den lokale avis Folketidende har båret brænde til bålet ved at bringe den ene miskrediterende artikel efter den anden og give plads til læserbreve med bl.a. overskrift som denne: ”Faderhuset – Ruth – Hitler – Det Frie Lolland – Nazistpartiet – 2. Verdenskrig” med denne afslutning: ”Lolland må stå sammen imod vores fælles fjende Faderhuset = Ruth Evensen.”
Folketidende har desuden lagt spalteplads til et forhånende læserbrev fra Niels Eric Werner, som tilrettelagde smædekampagnen i 2008 med deraf følgende polititilhold.
Den lokale tv-station HLTV bragte aftenen før valget med genudsendelse på selve valgdagen en 33 min. lang enetale af en person, som i 2007 havde valgt at forlade Faderhuset. I 2008 var hun en af hovedpersonerne bag smædekampagnen dengang. Denne stalker fik uden modspørgsmål anledning til at udgyde sine subjektive og følelsesladede personlige holdninger imod Ruth Evensen og Faderhuset. Udover at indholdet af udsendelsen er fordrejet, usandt og totalt udokumenteret, blev der ikke givet Ruth Evensen eller Faderhuset mulighed for at kommentere de direkte injurierende udtalelser, hvilket er et brud på de presseetiske regler.
Menigheden Faderhuset lever i fredelig sameksistens med omgivelserne og er vellidt af mange. Hadekampagnen truer nu med at ødelægge denne fredelige relation mellem frie mennesker.
For at opnå fred og for bedre at beskytte menighedens medlemmer mod overgreb er det nu besluttet at nedlægge Faderhuset, hvorefter alle menighedsaktiviteter afsluttes, herunder også gudstjenesterne, som har været besøgt af ca. 70-100 mennesker hver søndag. Mange i ind- og udland har nydt godt af menighedens gudstjenester, som er blevet direkte streamet på nettet både på dansk og engelsk, og som har haft mere end 30.000 visninger igennem det sidste år.
Det er med stor beklagelse, at vi tager denne beslutning at lukke en velfungerende, fredelig og vellidt menighed, idet det således er blevet konstateret, at diskrimination og strukturel racisme får lov til at udspille sig for åbent tæppe i Danmark med god opbakning fra samfundets etablerede meningsdannere. Vi synes, det er meget uhyggeligt.
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at Faderhuset aldrig har gjort sig skyldig i nogen af de ting, vi er blevet anklaget for, ej heller er der en eneste af de sager, der er prøvet hos politiet eller andre myndigheder, som har haft nogen substans i sig, og vi er blevet frikendt for enhver mistanke – dog ikke hos medierne, som har nægtet at fjerne de gamle injurierende artikler og fortsætter med at kaste ny benzin på bålet.
Knut Evensen, som sammen med Ruth Evensen stiftede menigheden Faderhuset i 1990 – et godkendt trossamfund med vielsestilladelse – opsiges således fra sin stilling som præst med virkning fra 31.12.2013.

Valgmøde i daghus Viborg.

waoo

Nu har de været at sætte Box op til waoo. Onsdag 4 December skulle der være hul igennem..

hjem

Dejligt at komme hjem efter et godt møde i stemmer på kanten i Viborg.

stemmer på kanten

 

Men det gik.

En dejlig dag på daghuset, her i Viborg, personale en syg en ferie og en afløser har fået job. Men det gik.